Først gymnasiet, så maskinmesterskolen …

Omkring halvdelen af de studerende, der hvert semester begynder på maskinmesteruddannelsen i Aarhus, har en gymnasial baggrund. For dem er mødet med værkstedsskolens svejsekabiner og metaldrejebænke første stop på vejen mod drømmen om en teknisk lederuddannelse. Læs med og mød en gruppe 1. semester-studerende og hør om den bratte overgang fra gymnasiet til kansastøj og sikkerhedssko.

På Aarhus Maskinmesterskole (AAMS) kalder man 1. og 2. semester for værkstedsforløbet, fordi næsten al undervisning foregår i værkstederne. Det er her, de studerende med gymnasial baggrund påbegynder uddannelsen, og først på 4. semester – efter en grundig indføring i en række håndværksmæssige færdigheder og ni måneders virksomhedspraktik – kommer de på hold med studerende fra samme årgang, som har svendebrev.

Netop denne blanding af færdigheder, som mikset af studenter og håndværksuddannede udgør, er en styrke, som gavner det projektorienterede studiemiljø igennem hele uddannelsen.

Værkstedsjargon og sammenhold

Det studerende på Aarhus Maskinmesterskole fremhæver det stærke sammenhold blandt de studerende som en styrke ved studiet.

»Værkstedsskolen har været en fantastisk mulighed for mig. At komme hertil fra gymnasiet med en utilfredsstillet teknisk interesse har været en åbenbaring,« siger 20-årige Jacob Kraft Andersen, som dimitterede fra Alslund Gymnasium i Sønderborg i sommeren 2016. Især fremhæver han det stærke sammenhold på holdet og de kompetente undervisere som årsager til, at de første måneder på Aarhus Maskinmesterskole har været en fornøjelse.

Han bakkes op af Bjarke Andersen fra parallelklassen:

»Der formidles på en anden måde på maskinmesterstudiet end i gymnasiet, og her er en særlig værkstedsjargon, som jo er en spændende og ny verden for os. Det er med til at ryste os mere sammen. Men der stilles også høje krav til os. Underviserne står ikke bare og holder foredrag. De kræver, at vi bestiller noget og lærer nogle færdigheder,« siger Bjarke.

»Vi oplever at underviserne taler sammen og koordinerer imellem sig, så vi ikke får ti opgaver i hovedet på én gang. Sådan var det ikke i gymnasiet. På den her måde gør det ikke noget, at vi arbejder meget og har nogle lange dage, så længe vi får lov til at fordybe os i ét fag ad gangen,« forklarer 1. semester-studerende Dennis Lind Mortensen.

Vaerkstedet

Vaerkstedet

En teoretisk krævende uddannelse

27-årige Vsevolod Tchernavskij er oprindelig uddannet grafisk tekniker. Men da han ønskede at bygge mere på sin viden og da uddannelsen som grafisk tekniker ikke var adgangsgivende på maskinmesterstudiet, var Vsevolod Tchernavskij nødt til at vende tilbage til skolebænken for at tage en HF-eksamen.

»Det må sige noget om min personlige motivation. Det var hårdt at skulle gå tilbage og starte forfra på den måde, men det har bestemt været det hele værd. Det er fedt at kunne køre forbi Navitas-bygningen og sige til folk, at jeg studerer derinde,« fortæller Vsevolod Tchernavskij.

Men når alle de gode ting om værkstedsforløbet er sagt, så ved de fem 1. semester studerende også godt, at der venter et teoretisk hårdt studie forude. Groft sagt begynder maskinmesteruddannelsens mere teoretiske indhold først på 4. semester og slutter med dimissionen efter 9. semester.

»Vi er klar over, at det kan være en brat overgang fra værkstedsskolen og til teorisemestrene, hvor svejsekabinerne og drejebænkene erstattes af laboratorie-undervisning, teori og projektarbejde. Jeg har hørt fra en bekendt på 8. semester, at det er en god idé at læse op på matematikken og fysikken, og det bliver selvfølgelig anderledes en det, vi er i nu,” erkender Vsevolod Tchernavskij.

En spændende fremtid i sigte

For de fem 1. semester-studerende vil uddannelsen til maskinmester komme til at vare i alt fire et halvt år, inklusiv virksomheds- og bachelorpraktik. De afslutter med titlen som Professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift, og de vil træde ud i et arbejdsliv, som er præget af høj beskæftigelse og mange karriereveje – fra de klassiske maskinmesterjobs til søs og offshore og til et væld af muligheder i erhvervslivet, i Danmark såvel som internationalt.

Cirka 80 procent af maskinmestrene fra AAMS får job i land. Resten til søs eller offshore.