Fjernundervisning

Uddannelse hvor det passer dig

Aarhus Maskinmesterskole har i snart ti år udbudt ”Maskinmester via Fjernundervisning”. Fjernundervisning er en uddannelsesform, der giver dig mulighed for at tage din maskinmesteruddannelse eller efteruddannelse, der hvor det passer dig.

Fjernundervisningsuddannelsen ligger dokumenterbart på samme højde med den traditionelle undervisning hos maskinmesterskolerne både, hvad angår den studerendes oplevelse af det faglige niveau, studiets opbygning og det sociale miljø samt det dokumenterede niveau i forbindelse med eksamener. Eksamenerne er ens, hvad enten du studerer på maskinmesterskolerne eller på fjernundervisning.

Succesen med fjernundervisning bygger på en interaktiv og social undervisningsform, der blandt andet tager udgangspunkt i de nyeste digitale værktøjer.

Studiemiljøet på fjernstudiet

Fjernundervisningen på Aarhus Maskinmesterskole er kendt for sit gode studiemiljø. Der er masser af samarbejde mellem de studerende, da tilgangen er, at læring skabes i interaktion med andre og ikke blot ved at læse i en bog eller høre en forelæsning.

Aarhus Maskinmesterskole benytter generiske, let tilgængelige elektroniske værktøjer, der er udvalgt ud fra et ønske om at understøtte fjernundervisningsmiljøet og samarbejdet mellem de studerende.

Fjernstudie - BlivMaskinmester-nu

Flemming Deth Lydersen

46-årige Flemming Deth Lydersen bor i Stenmagle. Til daglig er han studerende på fjernundervisning. Han har valgt fjernstudiet for at spare tid på landevejen og få mere tid til bøgerne.

»Selvom vi går på fjernstudie, arbejder vi i grupper via skype. Det bedste ved studiet er, at man ikke har så meget spildtid. Fjernstudiet giver mig mere tid til at studere og mindre tid på landevejen. Vi har et heftigt pensum, så al tid skal bruges optimalt.«

 

Læs mere om Aarhus Maskinmesterskoles fjernundervisning her:
Gå til: aams.dk/fjernundervisning